søndag den 30. november 2008

Pattaya: Chr. 4-tal / Dansk restaurant

Pat og Jørgen har drevet Christian 4-tal i godt og vel 10 år. De holder til i stille sidegade til 2nd Road som er Pattaya´s trafikale hoved færdselsåre, midt i byen, indtil videre. Pattaya´s centrum rykker jo mere og mere øst på for hver dag der går.

Og det er vel kommet for at blive, både gæstehus og restaurant. Præcis som det er tilfældet med de søjler som deres forretning er baseret – nemlig behovet for at have et sted at sove, spise, og have det sjov på en måde som er til at betale. På nydansk hedder det ”value for money”.
Om at sove: Værelserne er langt fra ”det vilde luksus”, men igen, Christian 4-tal er rammen om at hygge sig i selve restauranten/ værtshuset.

Rykker du ind på et af værelserne der, er det ikke for at montere bolte på døren. Indefra altså. Så værelserne er i orden i forhold til prisen, som ligger i lejet omkring 500 Bath. Lidt mere eller lidt mindre, alt efter hvad du vælger.

Der er det du skal bruge. Et brusebad til dig og den du har en aftale med. En seng som i kan boltre i. Ingen kontrollerer jer, eller brokker sig, så længe ingen af jer tager skade af jeres aktiviteter. Og der er også en minibar, eller som vores mor sagde: et køleskab. Aircondition og kabel-tv mangler heller ikke. Om værtsparret brokker sig hvis du køber billigere drikkevarer ude i byen, det må du selv finde ud af.

Om at spise: Pat har ansvaret for køkkenet. Og det forvalter hun aldeles fremragende. Maden der serveres hører til mellem Stor Pattaya´s bedste danske mad. Deres thai mad er også fin, til din kæreste. Men den er dyr, sammenlignet med hvad der kan købes ”ude i byen”. Er i begge til thai mad, så smut ud i byen. Kig eventuelt på de omtaler af thai spisesteder som er her, eller som snart kommer, på denne hjemmeside.

Tilbage til den danske mad, tillavet af Pat og eller hendes familie. Du kan få det meste, og der er sjældent en kikser. Christian 4-tal følger også tendensen til at man bliver mere og mere dansk, desto længere væk fra Danmark man er. Mortensaften, juleaften, julefrokost - nytårsaften - påskefrokost. Ja du bliver dækket ind.

Om Jørgen. Nu skal manden beskrives. Jørgen er Christian 4-tals største tiltag, og han er stedets værste sabotør. Manden har i mange år blevet ”tvunget” til at rafle omgange med sine gæster.

Jeg ved ikke hvad Jørgens personlige rekord i hvor mange gange man kan sove flere forskellige branderter ud på ET døgn. Men det er mange. Og den slags koster.

For nylig var det er fastboende dansker der sagde, at han ikke gad at blive råbt efter, eller at blive skældt ud, eller at hans kæreste var blevet overfuset af Jørgen. (Hvis du konfronterer ham med dine oplevelser dagen efter, vil han sige: Nå for ganden, så har jeg været fuld).

Den slags udtalelser er der mange af. Lad dig ikke skræmme. Måske er du én af dem han freder. Brænder du mange penge af hos ham, stiger din stjerne, skal jeg hilse at sige.

Jørgen har, desværre, været syg for nylig. Den positive side af den tragedie er, set fra gæsternes altan, at manden skulle være blevet mere rolig. Og han er jo stadig et af de mest hjælpsomme mennesker i Pattaya.

Chr4 – et godt sted som du bør opleve selv. Giv det en chance. Hører du på din vej ned mod det de selv kalder en stille sidevej en pokkers larm af fulde mennesker, skal du måske vende op på en tallerken, for at komme igen en anden dag.

C4 Danish Hotel & Restaurant 528/28 M. 10 Pattaya 2nd Road Pattaya City 20260 Thailand Telefon / Fax i Thailand (038) 423-175 - Mobil: 08 1781 4164 Telefon / Fax fra Danmark 0066 3842 3175 - Mobil: 0066 8 1781 4164 email: chr4@loxinfo.co.th

Det vil tage én uge...


Det kræver mindst en uge at genstarte Bangkoks lufthavn fra det tidspunkt, aktivister dropper den blokade, som i flere dage har stoppet for al flytrafik.

Selv om aktivisterne i Bangkoks Suvarnabhumi lufthavn i Thailand besluttede af stoppe deres blokade i dag, ville der gå mindst en uge, før flytrafikken til og fra den ellers travle lufthavn ville være normal. Det oplyser lufthavnens sikkerhedschef.

- Normalt tager det en uge at tjekke IT-systemerne. Vi skal tjekke, dobbelttjekke, tjekke og dobbelttjekke, siger lufthavnens sikkerhedschef Serirat Prasutanond. Og er IT-systemet skadet, vil der gå endnu længere tid, lyder det.Regeringsfjendtlige aktivister blokerer byens to lufthavne, fordi de kræver premierminister Somchai Wongsawat afgang.

Politiet truede søndag aktivisterne med fængsel og bøder, hvis de ikke slap grebet om lufthavnene, men belejringen fortsætter.Konflikten blev optrappet, da omkring 15.000 demonstranter med røde hovedbånd med påskriften "Intet kup" gik på gaden søndag for at støtte den siddende regering.

Politiet melder dog, at situationen stadig er fredelig.Omkring 100.000 rejsende er strandet i landet som følge af de politiske uroligheder.


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/306132:Udland--En-uge-at-faa-Bangkoks-lufthavn-paa-vingerne?rss

Uroen stopper os ikke...

Cirka 850 danskere flyver i løbet af næste uge til Thailand, selvom lufthavne i Bangkok er blokeret af demonstranter. De lander i bare Phuket i stedet for.
Danskerne lader ikke ferieplanerne forstyrre af en smule kontrovers i lufthavnene i Thailands hovedstad, Bangkok. I stedet tager de flyet til Phuket og fortsætter i busser eller bil til den endelige feriedestination.
- De gæster, der skulle til Bangkok i morgen, flyver vi til Phuket, hvor vi har fået tilladelse til at lande. Der har vi transport med busser op mod Bangkok, så vi sørger for, at folk kommer de steder hen, som de har købt til, fortæller salgsdirektør i Star Tour Stig Elling. Star Tours jumbojet flyver 530 rejsende til Phuket i stedet for lufthavne i Bangkok.
MyTravels kunder kan også sagtens nyde ferien, mens thaierne gør oprør mod deres styre med en blokering af to lufthavne i Bangkok. MyTravel har nemlig kun flyvninger til Phuket med deres eget flyselskab Thomas Cook Airlines, så 323 danskerne kommer ufortrødent ned i varmen med MyTravel på onsdag.


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/306138:Danmark--Danskerne-ferierer-i-Thailand-trods-uro?rss