Viser opslag med etiketten Nyheder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nyheder. Vis alle opslag

søndag den 30. november 2008

Det vil tage én uge...


Det kræver mindst en uge at genstarte Bangkoks lufthavn fra det tidspunkt, aktivister dropper den blokade, som i flere dage har stoppet for al flytrafik.

Selv om aktivisterne i Bangkoks Suvarnabhumi lufthavn i Thailand besluttede af stoppe deres blokade i dag, ville der gå mindst en uge, før flytrafikken til og fra den ellers travle lufthavn ville være normal. Det oplyser lufthavnens sikkerhedschef.

- Normalt tager det en uge at tjekke IT-systemerne. Vi skal tjekke, dobbelttjekke, tjekke og dobbelttjekke, siger lufthavnens sikkerhedschef Serirat Prasutanond. Og er IT-systemet skadet, vil der gå endnu længere tid, lyder det.Regeringsfjendtlige aktivister blokerer byens to lufthavne, fordi de kræver premierminister Somchai Wongsawat afgang.

Politiet truede søndag aktivisterne med fængsel og bøder, hvis de ikke slap grebet om lufthavnene, men belejringen fortsætter.Konflikten blev optrappet, da omkring 15.000 demonstranter med røde hovedbånd med påskriften "Intet kup" gik på gaden søndag for at støtte den siddende regering.

Politiet melder dog, at situationen stadig er fredelig.Omkring 100.000 rejsende er strandet i landet som følge af de politiske uroligheder.


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/306132:Udland--En-uge-at-faa-Bangkoks-lufthavn-paa-vingerne?rss

Uroen stopper os ikke...

Cirka 850 danskere flyver i løbet af næste uge til Thailand, selvom lufthavne i Bangkok er blokeret af demonstranter. De lander i bare Phuket i stedet for.
Danskerne lader ikke ferieplanerne forstyrre af en smule kontrovers i lufthavnene i Thailands hovedstad, Bangkok. I stedet tager de flyet til Phuket og fortsætter i busser eller bil til den endelige feriedestination.
- De gæster, der skulle til Bangkok i morgen, flyver vi til Phuket, hvor vi har fået tilladelse til at lande. Der har vi transport med busser op mod Bangkok, så vi sørger for, at folk kommer de steder hen, som de har købt til, fortæller salgsdirektør i Star Tour Stig Elling. Star Tours jumbojet flyver 530 rejsende til Phuket i stedet for lufthavne i Bangkok.
MyTravels kunder kan også sagtens nyde ferien, mens thaierne gør oprør mod deres styre med en blokering af to lufthavne i Bangkok. MyTravel har nemlig kun flyvninger til Phuket med deres eget flyselskab Thomas Cook Airlines, så 323 danskerne kommer ufortrødent ned i varmen med MyTravel på onsdag.


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/306138:Danmark--Danskerne-ferierer-i-Thailand-trods-uro?rss